Thisted Dagblad 16. marts 2002

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Ole Jensen, Østre Alle 22, 7760 Hurup, skriver:

Replik til læserbrev:

Borgmester Arne Hyldahl skriver som kommentar til mit læserbrev i Thisted Dagblad torsdag den 14. marts 2002 med overskriften "Baggrunden for politi-anmeldelse" at de faglige organisationer fuldt ud er tilfredse med den behandling, som Ole E. Jensen har fået i sit ansættelsesforhold og fratræden ved Sydthy Kommune.

Til det kan jeg kun sige, at borgmester Arne Hyldahl fortsætter i kommmunaldirektør Poul Erik Bachs fodspor med nye usandheder. Ved mødet den 29. august 2001, hvor forudsætningerne for protokollatet blev aftalt, startede HKs afdelingssekretær Ole Eriksen mødet med i de stærkest mulige vendinger, at tage afstand fra den foretagne web-kamera-overvågning og gennemgang af mine e-mails. At dette af borgmester Arne Hyldahl kan tolkes som fuld tilfredshed med den behandling, som jeg er blevet budt af Sydthy Kommune, har jeg svært ved at forstå.

Jeg forstår desuden ikke borgmester Arne Hyldahl uvilje til at komme til bunds i min klage over it-koordinator Arne Mikkelsen. Borgmester Arne Hyldahl har på alle mulige måder unødigt forhalet fremlæggelsen af min klage over it-koordinator Arne Mikkelsen. Når det endelig sker, kan jeg ikke bagefter få bekræftet hvorledes, at min klage er blevet fremført overfor de øvrige medlemmer af Økonomiudvalget.

Fremkomsten af nye oplysninger om yderligere kritisable forhold foretaget af it-koordinator Arne Mikkelsen har ikke fået borgmester Arne Hyldahl til at kræve en intern undersøgelse sat i værk. I stedet ønsker borgmester Arne Hyldahl sagen henlagt. Borgmester Arne Hyldahl tror åbenbart, at ved ikke at foretage sig noget, forsvinder denne ubehagelige sag af sig selv, og alt bliver som før.

I kommunaldirektør Poul Eriks Bachs svar til Datatilsynet har denne indrømmet, at der har været foretaget overvågning af min arbejdsplads i to omgange samt, at mine e-mails har været gennemgået. I henhold til dansk lovgivning er dette strafbart. Jeg har svært ved at se hvorledes, at Sydthy Kommune vil undgå, at der rejses tiltale mod it-koordinator Arne Mikkelsen. I Datatilsynets sidste henvendelse af den 28. februar 2002 har Sydthy Kommune fået en ny tre ugers frist til at besvare mine kommentarer.

Jeg er samtidig bekendt med borgmester Arne Hyldahls henvendelse til politimester Kåre Skjæveland. Jeg har i samtale med politimester Kåre Skjæveland spurgt denne, om formålet med henvendelsen fra borgmester Arne Hyldahl var, at få politiet til at frafalde en eventuel sigtelse mod de anmeldte personer ansat ved Sydthy Kommune.

Politimester Kåre Skjæveland vil godt bekræfte at, der har været en henvendelse fra borgmester Arne Hyldahl, men ikke om indholdet af henvendelsen.


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 22. marts 2002 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004