Thisted Dagblad 7. januar 2003

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Borgmesteren svigtede som sædvanligt

Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup Thy skriver:

Jeg har som forventet, og helt i tråd med borgmesterens tidligere fremgangsmåde, ikke modtaget de lovede svar på mine 18 spørgsmål, som borgmesteren ellers på mødet den 19. november 2002 med temaet ”Holdt de hvad de lovede” bekræftede, at han ville besvare.

Borgmesteren kan selv følgelig være bragt i den situation, at kommunaldirektør Poul Erik Bach ikke ønskede, at udfylde hvad der kunne opfattes som sit eget- og it-koordinator Arne Mikkelsens anklageskrifter. Som følge deraf har borgmesteren valgt intet at foretage sig.

På den anden side forstår jeg godt borgmesterens dilemma. Enten skal han bakke op om kommunaldirektør Poul Erik Bach og it-koordinator Arne Mikkelsens tidligere løgnagtige forklaringer, og selv gøre sig strafbar, eller også tage 100% afstand fra dem, og være nødt til at bekende, at han og et flertal af Økonomiudvalget snart i et år har været vidende om disse ulovligheder uden, at gøre noget ved min henvendelse.

Det er en svær balancegang, men det er en del af dit job som borgmester også at tage del i de ubehagelige beslutninger. Det ser ellers ikke ud til at plage dig synderligt, når du skal tage livet af velfungerende skoler og plejehjem.

Hvis din primære funktion på Rådhuset er, at holde hånden over kriminelle embedsmænd, vil du gøre os alle sammen en meget stor tjeneste ved at trække dig, og lade en person træde til, som har det fornødne mod til, at rydde op efter dig. Må jeg i al beskedenhed foreslå Sydthy Listens stemmesluger Jens Chr. Vangsgaard, som nyder borgernes fulde tillid.

En retræte ville måske også medføre en sundere ansigtskulør, en forståeligere tale samt et mindre flakkende blik i øjnene ved offentligt foretræde. Du burde måske også tænke på dit eftermæle. Ønsker du at blive husket som borgmesteren, der dækkede over fusk og bedrag, og som selv endte med at blive involveret. Det gør vel de færreste!

Jeg har personligt har ingen planer om, at ophøre med mine kritiske indlæg i pressen. Jeg vil udnytte hver eneste ankeinstans for, at få belyst embedsmændenes rolle i Sydthy-skandalen samt indgive det fornødne antal politianmeldelser for, at få straffet de skyldige, herunder også af dig Arne Hyldahl, hvis det måtte vise sig nødvendigt.

Sandheden er tålmodig kære borgmester, men den vil altid komme frem uanset hvor meget, at man på Rådhuset forsøger at køre den i skjul for offentligheden.


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 15. februar 2003 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004