Thisted Dagblad 7. august 2004

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Jeg bliver i Sydthy

Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup, skriver under overskriften "Svar til Knud Poulsen"

Det fremgår af dit indlæg i Thisted Dagblad torsdag den 5. august 2004, at du gerne ser, at jeg, og formentlig også min familie, forlader Sydthy kommune.

Jeg har på oplevet, at blive chikaneret af en af borgmester Arne Hyldahls tilhængere, så jeg blev nødt til i Thisted Dagblad og Thylands Avis at advare vedkommende person mod at forgribe sig på mig, min familie eller ejendom, hvilket efterfølgende ville medføre en politianmeldelse. Det er åbenbart måden, at man driver lokalpolitik på, når fornuftige argumenter ikke længere er inden for normal rækkevidde.

Det er din påstand, at jeg fremturer med den ene negative og udokumenterede påstand efter den anden; som alt sammen er med til at give negativ omtale af Sydthy Kommune.

Sydthy Kommune har skam ingen problemer med selv, at skabe sig et dårligt omdømme. De mange personalesager er et godt eksempel. Det voldsomme alkoholforbrug blandt visse kommunalpolitikere er et andet problem, som i øjeblikket optager borgerne i Sydthy.

Jeg skaber ikke problemerne i Sydthy Kommune. Jeg er blot en af dem, som går opmærksom på kritisable forhold i Sydthy Kommune, hvilket du åbenbart ikke bryder dig om. Hvis tingene kørte efter de vedtagne regler, var der netop intet at kritisere Sydthy Kommune for, men det er desværre ikke tilfældet.

Direktør Lars Sloth har ved vores seneste telefonsamtale fortalt, at hvis jeg offentligt fremkom med den mindste usandhed, ville han foranledige, at jeg blev politianmeldt eller sagsøgt. Indtil videre har jeg ikke, på trods af at jeg selv to gange har opfordret borgmester Arne Hyldahl til sagsøge mig for injurier, til dato modtaget noget sagsanlæg, hvilket må være udtryk for, at mine fremførte påstande holder vand i en sådan grad, at Sydthy Kommune ikke har lyst til, at få dem prøvet i en retssal.

Jeg har indtil videre indgivet to politianmeldelser mod borgmester Arne Hyldahl. Den ene for brud på tavshedspligten, hvilken er under behandling af Folketingets Ombudsmand og en anden for dokumentfalsk, tyveri og underslæb, som for tiden efterforskes af Thisted Politi.

Knud Poulsen; du må nok indtil videre affinde dig med, at jeg bliver boende i Sydthy kommune og, at jeg fortsat bidrager til underholdningen i Thisted Dagblad og Thylands Avis. Der er nok ingen risiko for, at jeg løber tør for emner at skrive om, idet borgmesteren, det politiske flertal eller personer i administrationen fortløbende bringer sig selv i situationer som gør, at jeg føler mig nødsaget til at søge om aktindsigt, kommentere- eller politianmelde disse. Du skulle måske i stedet rette din appel til disse personer om, at de fraflyttede kommunen.  


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 30. september 2004 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004