Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22,
7760 Hurup Thy, skriver:
Borgermøde i Sydthy?
Med udgangspunkt i de mange problemer i Sydthy Kommune er det på tide
at indkalde til et borgermøde. Et af punkterne på dagsordenen kunne
være afskedigelse af kommunaldirektør Poul Erik Bach og økonomi- og
skattechef Ole Clemmensen.
Det ville være et godt initiativ, hvis kommunalbestyrelsen tog det
første skridt. Hvis ikke, må borgerne selv stå for det praktiske
arrangement og invitere kommunalbestyrelsen.
Jeg er overbevist om, at rigtige mange borgere vil møde op med til
udsigten til en livlig diskussion omkring vores fælles fremtid i Sydthy.