Thylands Avis 6. oktober 2004

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Politimester Kåre Skjæveland fortæller ikke sandheden

Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup, skriver:

I min sag om politianmeldelse af borgmester Arne Hyldahl for brud på tavshedspligten er jeg af Folketingets Ombudsmand blevet bedt om, at komme med mine kommentarer til politimester Kåre Skjæveland- og statsadvokat Elsemette Cassøes brevveksling.

I politimester Kåre Skjævelands brev af den 30. juni 2004 til Statsadvokaten har han som argument for ikke, at rejse tiltale mod borgmester Arne Hyldahl bl.a. skrevet, at undertegnede har offentliggjort breve fra politimesteren på min hjemmeside, som er af fortrolig karakter. Jeg har ved samtale med politimester Kåre Skjæveland den 8. september 2004 fået hans ord for, at det ikke er tilfældet. Forespurgt til hvorfor han lyver overfor Statsadvokaten om de faktiske forhold, var hans svar:

"Jamen et eller andet skulle jeg jo skrive".

Politimester Kåre Skjæveland beskriver i brevet ligeledes en supplerende afhøringsrapport. For at det kan være en "supplerende" afhøringsrapport må det forudsætte, at der er gået en egentligt afhøring forud for den supplerende afhøring.

Jeg er på intet tidspunkt blevet afhørt af Thisted Politi. Jeg er blevet ringet op af nu pensioneret vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer den 15. juni 2004, hvor han spurgte, om han måtte stille nogle spørgsmål i forbindelse med et brev, som han havde modtaget fra Folketingets Ombudsmand.

Jeg er på intet tidspunkt blevet gjort opmærksom på, at der var tale om en afhøring eller om mine rettigheder i den forbindelse, ligesom jeg heller er blevet forelagt- eller har underskrevet en afhøringsrapport endsige en supplerende afhøringsrapport.

Politimester Kåre Skjæveland forsøger overfor statsadvokaten, at få det til at se ud som om, at der har foregået en efterforskning i sagen om borgmester Arne Hyldahls brud på tavshedspligten, hvilket ikke er tilfældet.

På samme måde forholder det sig med statsadvokatens svar af den 24. august 2004 til Folketingets Ombudsmand, hvor Elsemette Cassøe skriver som argument for ikke, at pålægge politimesteren, at starte en efterforskning i forbindelse med min anmeldelse, at undertegnede har oprettet en hjemmeside på internettet. Statsadvokaten skriver, at jeg i et læserbrev i Thisted Dagblad den 14. marts 2002 har omtalt min personalesag samt eksistensen af protokollatet af den 29. august 2002. Jeg har ikke på noget tidspunkt omtalt indholdet af protokollatet i læserbrevet. Efter statsadvokatens mening er det berettigelse nok for borgmester Arne Hyldahl til, at forbryde sig mod lovgivningen, og at han slipper af sted med det uden nogen straf.

Det hører med til historien, at Sydthy Kommune og borgmester Arne Hyldahl siden oprettelsen af min hjemmeside for mere end to år siden har været de flittigst besøgende. I juni 2004 blev 1001 sider gennemset, og i juli 2004 var tallet 940 sider.

Hvis jeg på noget tidspunkt var blevet taget i, at foretage mig noget ulovligt i forbindelse med min personalesag, min hjemmeside eller i mine læserbreve undrer det mig, at det aldrig er blevet påtalt overfor mig af Sydthy Kommune, advokat Rasmus Kronborg, politimester Kåre Skjæveland eller statsadvokat Elsemette Cassøe. Jeg har allerede den 26. september 2001 ved E-mail til HK Thisted påtalt it-koordinator Arne Mikkelsens brud på protokollatet, hvilket den 27. september 2001 er blevet bekræftet af afdelingsleder Ole Eriksen fra HK Thisted.

Problemet for politimesteren og statsadvokaten er, at de ikke har et eneste argumenter for IKKE at rejse tiltale. Grunden til at det ikke sker, må være et overordnet hensyn til "en god ven af systemet" frem for en objektiv og retfærdig sagsbehandling samt en syg virksomhedskultur, hvor man holder hånden over "vennerne".

Jeg ser frem til, at Folketingets Ombudsmand pålægger statsadvokaten, at politimester Kåre Skjæveland begynder en reel efterforskning af borgmester Arne Hyldahls forbrydelse, og i sidste ende sigter ham for brud på tavshedspligten.

Læs indholdet af de omtalte dokumenter på min hjemmeside www.sydthyskandalen.dk 


 

Startside ] Op ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004