Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22,
7760 Hurup, skriver:
Jens Chr. Yde din berøringsangst for sandheden er skræmmende.
Du skriver, at du ikke kender til de 12 ulovlige plejehjemspladser.
Sandheden er også, at der er i alt 17 ulovlige plejehjemspladser i Sydthy
kommune.
Jeg kan derfor foreslå dig, at du sætter punktet om mulige ulovlige
plejehjemspladser på dagsordenen på det åbne møde til næste
kommunalbestyrelsesmøde for at få opklaret, om en eller flere
tilsynsmyndigheder på noget tidspunkt har erklæret nogle af de
plejehjemspladser, som stadig er i brug, for uegnet til menneskelig
beboelse. Jens Chr. Vangsgaard fra Sydthy Listen har omtalt de ulovlige
plejehjemspladser på tidligere kommunalbestyrelsesmøder, hvor både du
og jeg har været til stede.
Jeg henviser til følgende udsagn fra Martin Basses bog ”Kommunalt
Folkestyre”, hvor der på side 279 er følgende at læse:
”Situationen er anderledes, hvis politikeren faktisk får kendskab
til eller mistanke om ulovlige forhold på sagsområder, som hører under
kommunen”.
”Politikerne har pligt til at reagere, hvis han bliver klar over, at
kommunen selv handler ulovligt eller forsømmer at gøre nogen, den har
pligt til”.
I henhold til Tilsynsrådet for Viborg Amts afgørelse af den 2.
september 2003, journal nr. 2003-613-80 er der på side 2 at læse:
”Et ansvar for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem for ulovligheder
i den kommunale forvaltning kan komme på tale, hvis et medlem undlader at
reagere på visse tilkendegivelser udefra”.
”Henvendelser udefra kan også udløse en reaktionspligt. Det gælder
således klager fra borgere til kommunalbestyrelsen eller til det
pågældende medlem personligt, medmindre klagen er meningsløs eller
klart urimeligt”.
Som jeg læser ovenstående, har den samlede kommunalbestyrelse pligt
til at reagere på informationerne i mit læserbrev.
Med hensyn til arbejdsbyrden for administrationen i Sydthy Kommune og
de deraf afledte omkostninger kan jeg kun sige, at hvis du som politiker
fremover lover ikke, at være med til at vedtage den ene ulovlige sag
efter den anden, så har jeg måske ikke så travlt med at bede om
aktindsigt i dem.