Thisted Dagblad 21. januar 2004

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup, skriver:

Statsautoriseret revisor Jens Chr. Yde kan heller ikke regne!

Jens Chr. Yde har det åbenbart, som resten af flertallet i kommunalbestyrelsen, som heller ikke bryder sig om, at borgerne blander sig i den offentlige debat. Specielt ikke når jeg atter en gang peger på en ulovlig praksis i Sydthy Kommune. Denne gang i de hemmeligholdte plejehjemsventelister.

Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver fremstillet mange plejehjemsventelister også i flere forskellige udgaver afhængig af hvem, der skal have oplysningerne. Problemet er jo bare, at Sydthy Kommune i strid med gældende lovgivning med alle midler forhindrer borgerne i, at blive bekendt med disse oplysninger. Senest ved kommunalbestyrelsesmødet den 9. december 2003, hvor Jens Chr. Vangsgaard fra Sydthy Listen stillede forslag om, at ventelisten til plejehjemmene blev flyttet fra det lukkede til det åbne møde. Som jeg husker det, blev dette nedstemt af et flertal på 16 dig selv inklusiv kære Jens Chr. Yde. Jeg må derfor fastholde, at du nu på endnu flere punkter ikke holder dig til sandheden. Det glæder mig derfor, kære Jens Chr. Yde, at du nu vil tage initiativ til, at ændre denne lovstridige praksis.

Hvis man tager udgangspunkt i, at statsautoriseret revisor Jens Chr. Yde har ret i sit synspunkt i, at han ikke taler usandt, så kan han til gengæld ikke regne med små to-cifrede tal. 16, svarende til de nedlagte pladser på Vesterled Plejehjem, minus 12 eller 13 giver efter fynsk grundregning 4 eller 3. Hvorledes kan du kære Jens Chr. Yde få det til at blive til 5?

Jens Chr. Yde omtaler i sit indlæg af den 17. januar 2004 kun borgere, som venter i eget hjem.

Vil du Jens Chr. Yde en gang for alle opklare, om Sydthy Kommune af en offentlig myndighed på noget tidspunkt har fået nogle af deres plejehjemspladser erklæret for uegnet til menneskelig beboelse og i så fald, hvornår er det sket, og hvilke myndigheder har gjort det?

Er det således, at de 12 personer som er på gæstestue, om muligt befinder sig i nogle af de boliger, som efter mine oplysninger, af de offentlige myndigheder for mere end 10 år siden er blevet erklæret for uegnet til menneskelig beboelse?

Hvor lang tid har de personer, som er på gæstestuer på nuværende tidspunkt, været på gæstestue? Jeg ønsker en opgørelse over hver enkelt person?

Hvor lang tid kan man have gæstestuestatus før, at man skal overflyttes til en permanent plejehjemsplads?

Hvad med de personer som er færdigbehandlede, og som venter på sygehusene? Hvor stort er tallet for færdigbehandlede på sygehusene? Disse personer skal vel også tælles med?

Dertil kommer de personer, som endnu ikke er visiteret til plejehjem. Jens Chr. Yde har ikke ønsket at svare på dette spørgsmål fra mit tidligere indlæg. Jeg må derfor gentage mit spørgsmål til Jens Chr. Yde. Hvornår har Sydthy Kommune sidst visiteret til plejehjemmene i Sydthy kommune? Efter min opfattelse skal dette tal nemlig også tælles med.

Sydthy Kommune kan godt betragte mine spørgsmål som et ønske aktindsigt i tilfælde at, at Jens Chr. Yde ikke offentliggør oplysningerne.

Mit regnestykke omkring ventelisten til plejehjemmene i Sydthy kommune ser således ud:

5 personer på venteliste i eget hjem, 12 personer i ulovlige gæstestuer, x-antal færdigbehandlede personer på vore sygehuse samt x-antal personer som endnu ikke er visiteret til en plejehjemsplads. Efter min bedste overbevisning giver det mere end 20 personer på venteliste til en plejehjemsplads.

Sydthy Kommune har med stor nidkærhed kondemneret boligspekulanters faldefærdige udlejningsboliger i Sydthy kommune. Hvorledes forholder det sig, når det er Sydthy Kommune, som begår ulovligheder. Så er der tilsyneladende ingen grænse for, hvor ringe en bolig kan være, og hvad tilsynsmyndigheder mener om samme. Så længe der er penge at spare, og ingen protesterer har Sydthy Kommune ingen som helst moralske skrupler med at bruge disse ulovlige og uegnede boliger til vore svageste borgere!

Kan man juridisk og moralsk tillade sig at opkræve husleje af en bolig, hvis en tilsynsmyndighed har erklæret denne for uegnet til menneskelig beboelse? Hvis det ikke er tilfældet, må Sydthy Kommune i så fald kunne imødese nogle voldsomme krav fra nuværende beboere og tidligere beboeres efterladte. Jeg synes, at det kunne være interessant at få belyst. Jeg agter derfor at indbringe dette spørgsmål overfor Socialministeriet.

Jeg vil opfordre borgerne, som er på venteliste til et af vore plejehjem og / eller deres pårørende til i den allernærmeste fremtid, at kontakte Sydthy Kommune for at følge op på, hvorvidt Sydthy Kommune overholder gældende lovgivning, og oplyser den enkelte borger om deres plads i rækkefølgen til en plejehjemsplads.


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 28. januar 2004 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004