Jeg
venter stadig på undskyldning
Ole
Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup, skriver:
Jeg
har nu hver dag i 14 dage ventet på, at jeg da snart med PostDanmark måtte
modtage den undskyldning, som Sydthy Kommune har fremsendt til mig i
henhold til journalist Villy Dalls artikel i Thisted Dagblad den 30.
november 2004, hvor direktør Hanne Marie Fleron beklager, at Sydthy
Kommune har "glemt" at fjerne to cpr. numre i nogle dokumenter,
som er fremsendt i forbindelse med mit ønske om aktindsigt.
Jeg
kan atter en gang konstatere, at direktør Hanne Marie Fleron videregiver
oplysninger til Thisted Dagblad, som ikke er i overensstemmelse med
sandheden.
Jeg
håber, at tidligere kommunaldirektør Poul Erik Bach og tidligere
skoledirektør Thomas Quist har modtaget deres undskyldninger for Sydthy
Kommunes brud på tavshedspligten, og at jeg snarest ligeledes vil modtage
min undskyldning for den situation, som borgmester Arne Hyldahl og direktør
Hanne Marie Fleron helt bevidst har bragt mig i, hvor man havde håbet at,
jeg offentliggjorde de fremsendte dokumenter med cpr. numre på min
hjemmeside således, jeg derved forbrød mig mod persondataloven, og
derfor ville være forfalden til straf. |