Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22,
7760 Hurup, skriver:
"Ølhunden glammer" i Sydthy...
Kommunalbestyrelsen afsynger nu også drukviser før mødernes start.
Det var Poul Bech Jørgensens tur til at foreslå en sang. Han så sig
åbenbart ikke i stand til at finde en passende sang i Højskolesangbogen,
så han havde medbragt en drukvise fra Sheridans skuespil med titlen ”Bagtalelsens
skole” oversat af C. Hostrup og med musik af C.E.F. Weyse. Det fremgår
ikke af det udleverede papir, hvorvidt sangen har en titel.
Jeg har deltaget i de to sidste kommunalbestyrelsesmøder, og kan
bekræfte at personer, som ikke tidligere har ladet deres ryst høre, nu
synger med på lystigste vis.
Det er jo altid lettere af synge med på noget materiale, som man er
bekendt med. En årsag kan måske også være udsigten til efterfølgende,
at få stemmebåndene smurt af øl betalt af Sydthys borgerne.
Jeg kan til næste møde foreslå, at man synger ”Ølhunden glammer”.