| |
|
§
266. |
|
Den, som på en måde,
der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en
strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. |
§
266a. |
|
Med fængsel
indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde
straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266,
offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde
voldshandlinger eller hærværk. |
§
266b. |
|
Den, der
offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer
trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal
det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har
karakter af propagandavirksomhed. |
§
266c. |
|
Den, der, efter
at en sag har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne påny
fremsætter de underkendte beskyldninger mod den samme person så
hyppigt, at deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes,
når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i
offentlighedens omdømme, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. |
§
267. |
|
Den, som krænker
en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold,
der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod
nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen
af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i
straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved
straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og
straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver
det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er
fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en større
udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at
det i høj grad forøger det krænkende i ytringen. |
§
267a. |
|
Har nogen på den
i § 267, stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse, der indeholder
en usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den var
sand, ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv,
skal der, når den, der har fremsat sigtelsen, påstås idømt straf
for ærekrænkelse, hverken ved afgørelsen af skyldspørgsmålet
eller ved straffens fastsættelse kunne tages hensyn til påstand
om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering af
sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse. |
§
268. |
|
Er en sigtelse
fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden
savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes
gerningsmanden for bagvaskelse med fængsel indtil 2 år. Er
sigtelsen ikke fremsat eller udbredt offentligt, kan straffen under
formildende omstændigheder gå ned til bøde. |
§
269. |
|
En sigtelse er
straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god
tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig
eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der
oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for
sand. |
§
270. |
|
Er sigtelsens
fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter
§ 267, stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder,
såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte
fornærmelsen.
Stk. 2. Dersom den fornærmede alene
nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis
for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende
taler derfor. |
§
271. |
|
Bevis tilstedes
ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den, som sigtes,
ved endelig dom i ind- eller udland er frikendt.
Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt
strafbar handling fritager ikke for straf, når den fornærmede
henset til handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået,
og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende
forhold ikke nu blev fremdraget. |
§
272. |
|
Straf efter § 267
kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd
af den forurettede, eller denne har øvet gengæld mod fornærmeren. |
§
273. |
|
Er en ærefornærmende
sigtelse ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand i
domsslutningen at optage en bemærkning herom.
Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende
sigtelse, kan efter den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at
udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne
ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender enten af
domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette gælder,
selv om dommen alene lyder på mortifikation efter bestemmelsen i
stk. 1. |
§
274. |
|
Den, som fremsætter
eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes
med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4
måneder.
Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser,
der fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales,
når den i § 268 nævnte betingelse foreligger. |
§
275. |
|
Forbrydelserne i
dette kapitel er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke
dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte
tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder
herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid,
hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes
for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført
stillingens eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes
i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse. |
§
275a. |
|
Sager, hvorunder
der gøres ansvar gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og 268,
bør fremmes med størst mulig hurtighed. |
|
|
|