Afhøring 16. august 2002

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauers seneste afhøring af mig forgik den 16. august 2002 kl. 10:00 til kl. 11:15 på Thisted Politistation.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer startede med at fortælle, at jeg blev afhørt med en sigtets rettigheder, og at jeg havde ret til at have en advokat tilstede ved afhøring.

Jeg gjorde opmærksom på, at det kunne han jo have fortalt mig ved opringningen til mig dagen i forvejen. Jeg kunne ikke se, hvad jeg kunne bruge hans oplysninger til nu.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer vedblev at vende tilbage til, at Creative web-kameraet lyste ved tilslutning til den computer, som stod opstillet på hans kontor.

Jeg spurgte til hvilket operativsystem, som var installeret. Det var han ikke i stand til at redegøre for.

Jeg fastholdt, at det var sagen fuldstændig ligegyldigt hvordan Politiets computere opførte sig. Det væsentlige var, hvordan de opførte sig på Sydthy Kommune. 

Jeg henviste til de papirer, som jeg havde medbragt til mødet. Heri var beskrevet min og NordVestDatas afprøvning af en opsætningen svarende til Sydthy Kommunes. Konklusionen var, at det ikke under afprøvningen var lykkedes, at få lysdioden til at lyse.

Jeg fastholdt, at jeg ønskede en uvildig afprøvning af Creative web-kameraet foretaget af f.eks. Teknologisk Institut. Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer svar var, at så kunne jeg for egen regning foranstalte en sådan afprøvning.

Til sidst under forhøret fortalte  vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer, at Struer Data havde kontaktet Creative i Irland. Creative i Irland havde bekræftet, at uden installerede drivere og programmer lyste lysdioden i fronten af Creative web-kameraet ikke. Thisted Politi har hermed selv leveret beviset for, at den påstand som fremføres som grund til ikke at rejse sigtelse mod it-koordinator Arne Mikkelsen i politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 30. juli 2002 er forkert. Jeg vil hermed opfordre politimester Kåre Skjæveland til at sigte it-koordinator Arne Mikkelsen for ulovlig opsætning af web-overvågningskameraet i februar 2001. 

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer fortalte, at i en senere version af Microsoft Windows 2000 Professional var der inkluderet drivere til Creative web-kameraet.

Om driverne ligger på Microsoft Windows 2000 Professional CD'en eller på Creative Go CD'en, som følger med web-kameraet er ligegyldigt. Det afgørende er, om det er installeret. Først når drivere og programmer er installeret, lyser lysdioden i fronten af Creative web-kameraet.

Jeg må fastholde, at det ikke kan lade sig gøre, at lysdioden i fronten af Creative web-kameraet lyser blot ved at tilslutte et usb-kabel mellem kameratet og computeren.

Det er derfor på et forkert grundlag, at politimester Kåre Skjæveland har truffet beslutning om ikke, at sigte it-koordinator Arne Mikkelsen for ulovlig opsætning af web-overvågningskameraet.

Jeg havde fremsat ønske om, at jeg under forhøret fik besvaret en mængde kritiske spørgsmål til politimester Kåre Skjævelands to afgørelser af den 29.- og 30. juli 2002. 

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer ønskede ikke at uddybe eller kommentere mine spørgsmål, men henviste mig til at klage til politimester Kåre Skjæveland eller Statsadvokaten.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer fastholdt, at ville kalde it-koordinator Arne Mikkelsens opsætning af Creative web-overvågningskameraet for en afprøvning, hvor jeg fastholder, at indtil Sydthy Kommune har fremlagt dokumentation for, at afprøvningen på forhånd har været forelagt og godtkendt i Samarbejdsudvalget eller Sikkerhedsudvalget, er det at betragte som en ulovlig overvågning. 

Jeg meddelte vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer, at hvis han i den skriflige afhøringsprotokol fastholdt, at det drejede sig om en afprøvning ville jeg rette det til en ulovlig overvågning.

På trods af nye belastende oplysninger fra de to rengøringsassistenter vil Thisted Politi ikke rejse sigtelse for falsk forklaring fra kommunaldirektør Poul Erik Bach eller for it-koordinator Arne Mikkelsens vedkommende ulovlig opsætning af overvågningskamera, ulovlig gennemgang af e-mails og for falsk forklaring.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer tog et hæfte frem omhandlende Retsplejeloven. Han henviste til §749 som begrundelse for ikke at rejse sigtelse mod de to anmeldte personer. Se indholdet af Retsplejelovens §749.

Jeg har den 16. august 2002  fremsendt en telefax til Thisted Politi med en forespørgsel om hvorvidt, at jeg ved en klage til Statsadvokaten skulle fremsende mit bilagsmateriale på ny, eller om Thisted Politi ville fremsende det.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer kunne fortælle, at man allerede havde fremsendt alt bilagsmaterialet i original. Man havde selv kun kopier tilbage.


 

Startside ] Op ] Ole Jensens fax 19. august 2002 ] Retsplejelovens §749 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 14. november 2004