Kommentarer til politimesterens svar

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Politimesteren har valgt ikke at afhøre de mange vidner, som kan bekræfte min forklaring på, at overvågningen har stået på i længere tid samt i flere omgange.

Jeg har i min telefaxer af den 29. marts -, 5. april - og 29. april 2002 til politimester Kåre Skjæveland spurgt til, om de mange vidner er blevet afhørt, og hvorvidt kommunaldirektør Poul Erik Bach er afhørt om indholdet af Sydthy Kommunes brev til Datatilsynet af den 11. februar 2002, idet man heri bl.a. kan finde dokumentation for kommunaldirektør Poul Erik Bachs falske forklaringer.

Det har været nødvendigt, at klage til Statsadvokaten i Aalborg over politimester Kåre Skjævelands langsommelige besvarelse af mine henvendelser, før det langt om længe den 12. juni 2002 lykkedes, at få et svar på mine henvendelser vedrørende kommunaldirektør Poul Erik Bach.

Opsætningen af det ulovlige web-kamera er truffet af it-koordinator Arne Mikkelsen uden godkendelse i Sikkerhedsudvalget,  Samarbejdsudvalget eller skolernes IT-strategiudvalg, og uden forudgående orientering til personalet om årsagen og formålet. Kommunaldirektør Poul Erik Bach dækker over dette forhold med sine falske forklaringer. 

Politimesteren har ligeledes ikke indhentet de bilag fra Sydthy Kommunes administration, som jeg har henvist til i mine skrivelser bla. Sikkerhedsudvalgets-, Samarbejdsudvalgets- eller skolernes IT-strategiudvalgs referater og beslutninger, som ville bekræfte, at der ikke på noget tidspunkt, som hævdet af kommunaldirektør Poul Erik Bach, er truffet beslutning om at afprøve en web-kamera løsning på IT-kontoret. 

It-koordinator Arne Mikkelsen har udarbejdet tre svar til kommunaldirektør Poul Erik Bach. Kommunaldirektør Poul Erik Bach har selv formuleret de fire øvrige svar til Datatilsynet. Jeg har politianmeldt kommunaldirektør Poul Erik Bach for syv forhold om falsk forklaring.

Det fremgår af følgende dokumenter, at kommunaldirektør Poul Erik Bach udmærket var klar over inden besvarelsen af den 14. januar 2002 til Datatilsynet, at der havde været opstillet et overvågningskamera på it-kontoret.

Ole E. Jensens notat af den 20. august 2001 til kommunaldirektør Poul Erik Bach

Kommunaldirektør Poul Erik Bachs notat af den 21. august 2002 til Ole E. Jensen

Ole E. Jensens klage af den 10. december 2001 til Datatilsynet

Ole E. Jensens klage af den 23. januar 2002 til borgmester Arne Hyldahl 

Afdelingsleder Ole Eriksen fra HK Thisteds brev af den 8. juli 2002 til Ole E. Jensen

Kommunaldirektør Poul Erik Bachs besvarelse var et forsøg på at føre Datatilsynet bag lyset. Det fremgår af Datatilsynets afgørelse af 1. juli 2002, at der udtales kritik af, at kommunaldirektør Poul Erik Bach først i sin anden besvarelse af den 11. februar 2002 bekræfter, at der havde været opstillet et web-overvågningskamera på it-kontoret.

Kommunaldirektør Poul Erik Bach påstår i brevet af den 11. februar 2002 til Datatilsynet, at opsætningen af web-kameraet var del af en afprøvning. Denne såkaldte afprøvning har ikke været drøftet ej heller vedtaget i Sikkerhedsudvalget, Samarbejdsudvalget eller  Skolernes IT-strategiudvalg. Efter ”afprøvningen” af web-kameraet er der ikke fremkommet noget notat eller rapport til Sikkerhedsudvalget, Samarbejdsudvalget eller  Skolernes IT-strategiudvalg med en konklusion på den såkaldte ”afprøvning”.

Sydthy Kommune har ligeledes ikke fremlagt et eneste bilag, som bekræfter kommunaldirektør Poul Erik Bachs forklaringer til Datatilsynet. 

Jeg finder det besynderligt, at it-koordinator Arne Mikkelsen ikke er blevet afhørt i forbindelse med de tre forhold, som jeg har politianmeldt ham for, men at det i stedet er kommunaldirektør Poul Erik Bach, der svarer på vegne af it-koordinator Arne Mikkelsen. 

Det fremgår af kommunaldirektør Poul Erik Bachs forklaring, at Sydthy Kommune ikke har lidt økonomisk tab på it-koordinator Arne Mikkelsen aftale med AAB Fredericia, men det har nu heller ikke været det, som har været baggrunden for min anmeldelse, man det faktum, at efter at have modtaget tilbudene fra de øvrigt tilbudsgivere overhørte jeg telefonsamtalen, hvor it-koordinator Arne Mikkelsen og medarbejder ved ABB Jimmy Rasmussen aftalte til hvilke priser, det forskellige udstyr og tjenesteydelser skulle tilbydes for at ABB kunne få ordren. Denne samtale må have fundet sted mellem den 15. og 19. januar 2001, hvor de to tilbud er udfærdiget.

Det er efter min opfattelse en overtrædelse af gældende lov, idet den billigste tilbudsgiver måske er blevet forbigået, og det er det forhold, som jeg har ønsket undersøgt og eventuelt rejst sigtelse for.

Det er uforståeligt, at politimesteren kan når frem til sin beslutning om, at indstille efterforskningen, idet der ikke er foretaget en tilbundsgående efterforskning af de ulovlige forhold. 

På det grundlag har jeg indgivet min klage af den 27. august 2002 til Statsadvokaten over politimesterens afgørelser af den 29.- og 30. juli 2002.

To rengøringsassistenter er den 8. august 2002 trådt frem i Thisted Dagblad og fortalt, at den ene i august 2000 har set en optagelse af sig selv fra dagen i forvejen. 

Jeg har ved telefax af den 11. august 2002 til politimester Kåre Skjæveland skrevet til ham, at jeg forventer, at han af egen drift genoptager efterforskningen i sagen mod Sydthy Kommune. I modsat fald ønsker jeg, at han begrunder afslaget. 

Jeg har anmodet om aktindsigt ved Sydthy Kommune den 2. august , 3 august , 11. august, 15. august, 17. august og 22. august 2002 med det formål, at få udleveret kopi af bl.a. Sikkerhedsudvalgets, Samarbejdsudvalgets og skolernes IT-strategiudvalgs referater og beslutninger samt kopi af fakturaen af den 24. januar 2000 fra Struer Data. Sydthy Kommune har den 21. august-, 30. august- og 3. september 2002 fremsendt det meste af det ønskede materiale. Se indholdet under afsnittet med aktindsigt.

Jeg har den 12. august 2002 indgivet politianmeldelser mod kommunaldirektør Poul Erik Bach og it-koordinator Arne Mikkelsen for bl.a. falsk forklaring overfor Datatilsynet og Thisted Politi samt ulovlig opsætning af web-overvågningskamera.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer har den 13. august 2002 foretaget afhøring af de to rengøringsassistenter fra artiklen i Thisted Dagblad. På baggrund af afhøringerne forventer jeg, at modtage besked om, at politimester Kåre Skjæveland af egen drift genoptager efterforskningen i sagen mod Sydthy Kommune.

Vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer bad mig om den 16. august 2002 at  møde til afhøring på Thisted Politistation.

Jeg havde forinden i vores telefonsamtale den 15. august 2002 fremsat ønske om, at jeg under forhøret fik besvaret en mængde kritiske spørgsmål til politimester Kåre Skjævelands to afgørelser af den 29.- og 30. juli 2002. Jeg blev henvist til at skrive til Politimester Kåre Skjæveland med mine spørgsmål eller klage til Statsadvokaten i Aalborg.

Jeg har den 4. september 2002 sendt en e-mail med opfordring til Datatilsynet om, at genoptage sagen mod Sydthy Kommune med henvisning til de nye oplysninger. Jeg har anmodet Datatilsynet om på ny, at gennemgå sagens akter med en ny spørgerunde til Sydthy Kommune. Dette materiale bør indgå i klagen til Statsadvokaten.


Tilbage til de seneste nyheder  Tilbage til den samlede indholdsfortegnelse     Tilbage til Afsnit     Tilbage til sagen mod Sydthy Kommune

 

Startside ] Op ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. januar 2005