Klage til Tilsynsrådet 16. sept. 2003

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Tilsynsrådet for Viborg Amt

Att. Erik Møller

St. Sct. Hansgade 2-4

8800 Viborg

RECOMMANDERET

Hurup Thy den 16. september 2003

Klage over Økonomiudvalget i Sydthy kommune

Idet jeg ikke har fået svar på mit første spørgsmål fra min klage af den 9. juli 2003 til Tilsynsrådet fremsender jeg hermed spørgsmålet igen vedlagt yderligere dokumentation i form af bilag 1-32.

Min nye klage til Tilsynsrådet

Jeg beder Tilsynsrådet om at iværksætte en undersøgelse, hvorvidt at borgmesteren eller et flertal i Økonomiudvalget har gjort sig skyldig i tilsidesættelse- eventuel grov tilsidesættelse af deres pligter ved ingenting at foretage sig i forbindelse med mine henvendelser til borgmesteren af den 23. januar 2002 (bilag 1) og den 6. februar 2002 (bilag 3).

Det drejer sig om følgende seks personer:

Borgmester og formand Arne Hyldahl (V)

Jens Kristian Yde (C)

Henning Holm (A)

Laust Grove Vejlstrup (C)

Jørgen Kjeldsen (F)

Leo Jensen (V)

Mine henvendelser til borgmester Arne Hyldahl

Jeg har fremsendt anbefalet brev af den 23. januar 2002 til borgmester Arne Hyldahl (bilag 1) på 17 sider og vedlagt 25 bilag. Den 5. marts 2002 har jeg til de øvrige seks medlemmer af Økonomiudvalget i Sydthy Kommune fremsendt anbefalet følgebrev vedlagt 16 bilag A-P (bilag 25).

I brevet af den 23. januar 2002 (bilag 1) har jeg gjort borgmester Arne Hyldahl opmærksom på, at jeg den 10. december 2001 har indgivet en klage til Datatilsynet (bilag 10) vedrørende it-koordinator Arne Mikkelsen med tre punkter:

Ulovlig kameraovervågning

Ulovlig gennemgang af mine E-mails

Brud på Sydthy Kommunes datasikkerhedsregler

Side 1

Jeg har medsendt tre bilag B (bilag 11), C (bilag 12), og D (bilag 13) til Datatilsynet.

Jeg havde ønsket samtlige punkter i min henvendelse politisk behandlet også de tre, som i forvejen behandledes af Datatilsynet.

Kopi af min henvendelse af den 23. januar 2002 (bilag 1) med tilhørende bilag A-X er tilsendt kommunalbestyrelsesmedlem Jens Chr. Vangsgaard, som også er medlem af Økonomiudvalget i Sydthy Kommune.

Borgmester Arne Hyldahl har intet foretaget sig har på trods af min første opfordring til at undersøge forholdene beskrevet i min henvendelse af den 23. januar 2002 (bilag 1). Ved mit anbefalede brev af den 6. februar 2002 (bilag 3) meddelte jeg borgmesteren, jeg ikke havde modtaget svar på min henvendelse af den 23. januar 2002 (bilag 1). Jeg ville derfor senest tirsdag den 12. februar 2002 kl. 12:00 indgive en politianmeldelse vedrørende it-koordinator Arne Mikkelsens ulovlige opsætning af web-overvågningskamera på it-kontoret samt for ulovlig gennemgang af mine e-mails den 21. august 2001.

I mellemtiden havde kommunaldirektør Poul Erik Bach svaret på Datatilsynets henvendelse. Svaret til Datatilsynet var falsk forklaring. Jeg indgav derfor ligeledes den 12. februar 2002 en politianmeldelse vedrørende kommunaldirektør Poul Erik Bach for falsk forklaring overfor Datatilsynet.

Sagens ”behandling” i Økonomiudvalget

Det fremgår af borgmester Arne Hyldahls brev af den 12. februar 2002 (bilag 5), at sagen vil blive drøftet på næste møde i økonomiudvalget den 18. februar 2002.

Den 15. februar 2002 udbad jeg mig ved telefax til borgmester Arne Hyldahl (bilag 6) bekræftelse på hvorvidt, at min henvendelse ville være på dagsordenen mandag den 18. februar 2002.

Først den 19. februar 2002 (bilag 9) svarede borgmester Arne Hyldahl på min henvendelse af den 15. februar 2002 (bilag 6), hvor han meddelte, at økonomiudvalget den 18. februar 2002 var aflyst, hvorfor sagen først ville blive behandlet på næstkommende økonomiudvalgsmøde den 25. februar 2002.

Det fremgår efterfølgende af referatet, at borgmesteren på Økonomiudvalgsmødet den 25. februar 2002 blot gav en orientering om sagen (bilag 8). Mine 18 spørgsmål, som var vedlagt brevet af den 23. januar 2002, (bilag 1) besluttede et flertal, at man ikke ville besvare.

Det fremgår af bilag 8, at Jens Chr. Vangsgaard har ønsket side 16 i brev af den 23. januar 2002 (bilag 1) besvaret (mine 18 spørgsmål).

Borgmester Arne Hyldahl meddelte mig i brev af den 27. februar 2002 (bilag 9), at der ikke vil ske besvarelse af de 18 stillede spørgsmål. Som begrundelse blev givet, at jeg havde indgivet politianmeldelse af den 12. februar 2002. Borgmesteren henholder sig endvidere til det underskrevne protokollat af 29. august 2001, hvori det er aftalt, at parterne ikke udtaler sig.

Side 2

Jeg har den 11. august 2002, efter politimester Kåre Skjævelands afslutning af efterforskningen, på ny rykket for svar på min tidligere henvendelser ved telefax (bilag 27) og E-mail (bilag 28), men er ved brev af den 27. august 2002 (bilag 29) igen blevet nægtet besvarelse af mine henvendelse. Der er denne gang ingen begrundelse hvorfor, at jeg ikke vil få svar på mine 18 spørgsmål af den 23. januar 2002 (bilag 1). Jeg har ved E-mail af den 1. september 2002 (bilag 30) gjort borgmester Arne Hyldahl opmærksom på, at han burde undersøge forholdene i sin egen organisation inden, at han går ud i aviser og på byrådsmødet den 13. august 2002, og kritiserer andre for deres dispositioner.

Sagens omtale i pressen

Undervejs i sagsforløbet har Thisted Dagblad skrevet adskillige artikler om sagen, ligesom jeg har skrevet adskillige læserbrev i Thisted Dagblad.

Nedenstående er en oversigt over de relevante avisartikler fra Thisted Dagblad:

19. april 2003 - side 15 - Statsadvokaten følger politimesteren i it-sag

20. december 2002 - forsiden - Datatilsynet lukker sag om Sydthy-overvågning.

30. september 2002 - forsiden - Datatilsynet på ny ind i Sydthy-sag.

14. august 2002 - side 10 - Intet nyt i video-sag

8. august 2002 - forsiden - Vred over at se sig selv på video.

8. august 2002 - side 10 - Jeg blev meget vred.

1. august 2002 - forsiden - Politimester har sluttet Sydthy-sag.

1. august 2002 - side 18 - Ingen sigtes i Sydthy-sag om video-overvågning.

3. juli 2002 - side 10 - Dataloven bliver overholdt.

2. juli 2002 - forsiden - Datatilsynet kritiserer Sydthy Kommune.

2. juli 2002 - side 18 - Datatilsynet kritiserer Sydthy Kommune.

6. april 2002 - forsiden - Politimesteren venter på Datatilsynet.

27. februar 2002 - forsiden - Kommunaldirektøren i Sydthy meldt til politiet.

Ole Jensens læserbreve i Thisted Dagblad:

Ole Jensens læserbrev af den 6. juli 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Småting..”!

Ole Jensens læserbrev af den 4. juni 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Hvorfor tøver politiet?”

Ole Jensens læserbrev af den 30. marts 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften” Ingen kommentarer til Datatilsynets brev”

 

Side 3

 

Ole Jensens læserbrev af den 22. marts 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Overtrædelse af udbudsregler?”.

 

Ole Jensens læserbrev af den 16. marts 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Replik til læserbrev”.

 

Ole Jensens læserbrev af den 14. marts 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Baggrunden for politianmeldelse”.

På min hjemmeside www.sydthyskandalen.dk er det muligt under afsnittet ”Aviser og blade” at finde kladder til de enkelte læserbreve til Thisted Dagblad.

Uddrag af Datatilsynets afgørelse af den 1. juli 2002 side 5

(bilag 14)

”Datatilsynet finder på baggrund af det i sagen oplyste ikke at kunne lægge til grund, at kommunen har indhentet medarbejderens samtykke til behandling af oplysningerne ved hjælp af kameraet. Tilsynet har ej heller fra kommunen modtaget materiale, der indikerer, at de ansatte har givet samtykke til, at der blev indsamlet oplysninger om dem i forbindelse med afprøvning af udstyret”.

”Datatilsynet finder således, at Sydthy Kommune burde have indhentet medarbejdernes udtrykkelige samtykke, inden den påtænkte behandling blev iværksat”.

Tilsynet har derfor i brev af dags dato til Sydthy Kommune udtalt kritik i anledning af det passerede og henstillet, at Sydthy Kommune i fremtiden indhenter samtykke fra de berørte personer, hvis man ønsker at afprøve overvågningsudstyr under lignende omstændigheder”.

Uddrag af politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 30. juli 2002, side 3

(bilag 15)

Datatilsynet har udtalt kritik af Sydthy Kommune fordi kommunen ikke overholdt reglerne i lov om behandling af personoplysninger i forbindelse med afprøvning af kameraet. Det er endvidere min vurdering, at Sydthy kommune ved at afprøve kameraet har overtrådt lov om forbud mod TV-overvågning m.v., idet der ikke blev foretaget skiltning i forbindelse med opsætningen. Sådanne overtrædelser vil almindeligvis skulle straffes med bødestraf.

Uddrag af politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 30. juli 2002, side 4

(bilag 15)

Den anden opsætning af kameraet fandt som anført sted formentlig i februar 2001. Det er efter min opfattelse ikke muligt at bevise, om lov om forbud mod TV-overvågning m.v. eller lov om behandling af personoplysninger er overtrådt i forbindelse med den anden opsætning. Det bemærkes i denne forbindelse, at Arne Mikkelsen som anført har forklaret, at kameraet vel blev sat til, men at softwaren som anført ikke blev installeret hvorfor kameraet ikke har været funktionsdueligt. Det bemærkes yderligere, at Thisted Politi som nævnt har kunnet konstatere, at den grønne lampe på kameraet lyser, selvom softwaren ikke er installeret, hvorfor det ikke i sig selv udgør noget bevis for, at softwaren var installeret, at lampen lyste. På den baggrund finder jeg ikke mulighed for at rejse tiltale for den anden opsætning af kameraet”.

Side 4

Denne begrundelse modsiges af en dom afsagt af dommer Lund fra Thisted, som i henhold til artikel i Thisted Dagblad fra den 10. december 2002 (bilag 18) har udtalt, at:

”Uanset om kameraet virkede eller ej, så er det ulovligt at anbringe den slags udstyr, så man kan optage billeder af offentlige områder”.

Uddrag af politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 25. september 2002, side 2

(bilag 17)

”Thisted Dagblad bragte den 8. august 2002 en artikel vedrørende to tidligere rengøringsassistenter fra Sydthy Kommune, Birgit Jensen og Erna Bukhave. De to rengøringsassistenter udtalte til avisen, at de i august måned 2000 var blevet gjort opmærksom på, at Birgit Jensen var blevet filmet på IT-kontoret på rådhuset i Hurup

Uddrag af politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 25. september 2002, side 3

(bilag 17)

Jeg finder på baggrund af forklaringerne fra Erna Bukhave og Birgit Jensen samt på baggrund af forklaringen fra Jens Peter Jensen at kunne lægge til grund, at de pågældende på et tidspunkt har set web-kameraet på IT-kontoret og, at de har kunnet konstatere, at kameraet var funktionsdueligt”.

”Det vil imidlertid – efter min opfattelse – ikke være muligt præcist at tidsfæste, hvornår denne overvågning af rengøringspersonalet (og andre med adgang til IT-kontoret) fandt sted. Selvom jeg fortsat er af den opfattelse, at opsætningen og brugen af webkameraet var ulovligt finder jeg stadigvæk ikke mulighed for at rejse tiltale mod Sydthy Kommune, idet et eventuelt strafansvar fortsat må anses for at være forældet”.

”For så vidt angår Deres anmeldelse mod Arne Mikkelsen bemærkes, at det ikke er strafbart at afgive urigtig forklaring til politiet med mindre man med denne forklaring bevidst ønsker at skade en uskyldig. Jeg skal i den forbindelse understrege, at jeg ikke har taget stilling til, om Arne Mikkelsen har afgivet urigtig forklaring til Thisted Politi”.

Uddrag af Datatilsynets afgørelse af den 19. december 2002 side 1

(bilag 24)

”Af Deres bemærkninger fremgår det, at De mener, at kameraovervågningen har været kontinuerlig fra den 24. januar 2000 til et stykke ind i august 2000. De har endvidere anført, at Deres ansættelse ved Sydthy Kommune ikke ophørte øjeblikkeligt den 21. august 2001. De har derimod henvist til, at de sygemeldte Dem den 22. august 2001 med henvisning til det psykiske arbejdsmiljø, og De mener derfor ikke, at gennemgangen af Deres e-post har været berettiget. De har endvidere anført, De på intet tidspunkt er blevet informeret om, at Deres e-post ville blive gennemgået og heller ikke, hvad formålet med gennemgangen har været. Endvidere har De anført, at De ikke var tilstede under gennemgangen af Deres e-post”.

”Sydthy Kommune har i den forbindelse særlig bemærket, at Politimesteren i Thisteds afgørelse af 30. juli 2002 fastslår, at opstillingen af kameraet er sket inden persondatalovens vedtagelse”.

Side 5

”Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Datatilsynet har i sin afgørelse af 1. juli 2002 vurderet Sydthy Kommunes brug af kameraudstyret efter persondatalovens regler. (Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger). Persondataloven trådte i kraft den 1. juli 2000. Ved sin afgørelse har Datatilsynet således forudsat, at kameraudstyret er brugt efter den 1. juli 2000.

Uddrag af Tilsynsrådet afgørelse af den 2. september 2003 i Jens Chr. Vangsgaards klage, journal nr. 2003-613-80, side 2 (bilag 19):

”Et ansvar for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem for ulovligheder i den kommunale forvaltning kan komme på tale, hvis et medlem undlader at reagere på visse tilkendegivelser udefra”.

”Henvendelser udefra kan også udløse en reaktionspligt. Det gælder således klager fra borgere til kommunalbestyrelsen eller til det pågældende medlem personligt, medmindre klagen er meningsløs eller klart urimelig”.

Uddrag af bogen ”Kommunalt Folkestyre” af Martin Basse og Oluf Jørgensen

Jeg har vedlagt kopi af side 278, 279, 280 og 281 (bilag 20) fra bogen ”Kommunalt Folkestyre” af Martin Basse og Oluf Jørgensen, 3. udgave, 1. oplag, udgivet i 1997, Afsnit 13.5, som har overskriften:

”Pligt til at føre tilsyn”

Side 278:

”Ansvar for kommunen”

”Politikernes pligt er altså ikke blot at handle fornuftigt og lovligt. De har også ansvaret for, hvad der sker i den kommunale organisation – forvaltninger, institutioner osv.”

Side 279:

Viden eller mistanke”

”Situationen er anderledes, hvis politikerens faktisk får kendskab til eller mistanke om ulovlige forhold på sagsområder, som hører under kommunen”.

”Politikerne har pligt til at reagere, hvis han bliver klar over, at kommunen selv handler ulovligt eller forsømmer at gøre noget, den har pligt til.”

”Underrette borgmesteren”

”Det menige medlem kan frigøre sig for ansvar ved at underrette borgmesteren om sin viden eller mistanke. Der er herefter borgmesterens pligt at tage hånd om sagen. Hvis han ikke gør 

Side 6

noget, kan medlemmet rejse sagen i kommunalbestyrelsen eller underrette tilsynsrådet, men han har ikke pligt til det.”

”Hvis det ulovlige forhold hører under et udvalg, kan det menige medlem, som opdager det, også frigøre sig for ansvar ved at underrette udvalgsformanden. Hvis udvalgsformanden ikke gør noget, skal borgmesteren have besked”.

Side 281:

”Borgmesterens forpligtigelser”

Borgmesterens forpligtigelser rækker videre end de menige politikeres. Det følger af hans mange opgaver og beføjelser samt af, at han er ansvarlig over for hele kommunalbestyrelsen. Borgmesteren må i et vist omfang være opsøgende for at kontrollere, at kommunens administration fungerer korrekt. Borgmesteren kan ikke nøjes med at reagere ved åbenbare ulovligheder, men må sørge for, forholdene bliver undersøgt ved begrundet mistanke”.

Borgmesteren har ikke reageret

Borgmesteren har svigtet sin pligt til på eget initiativ at undersøge mulige anklager om ulovligheder i Sydthy Kommunes organisation.

Borgmester Arne Hyldahl har ikke reageret på Ole Jensens anbefalede brev af den 23. januar 2002 (bilag 1) og efterfølgende anbefalede brev af den 6. februar 2002 (bilag 3).

Borgmester Arne Hyldahl har ligeledes ikke reageret på de mange avisartikler eller læserbreve i Thisted Dagblad eller Thylands Avis.

Ingen undersøgelse eller sanktioner mod ”lovbryderne”

Efter min indgivelse af de to politianmeldelser har borgmester Arne Hyldahl på budgetmødet på Hotel Hanstholm overfor flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fortalt, at han ville tage kontakt til politimester Kåre Skjæveland med det formål, at få politimester Kåre Skjæveland til at frafalde eventuelle sigtelser mod de to embedsmænd. Dette er omtalt i mine to læserbreve i Thisted Dagblad fra den 16. marts 2002 (bilag 31) og den 4. juni 2002 (bilag 32).

Uddrag fra læserbrev af den 16. marts 2002:

”Jeg er samtidig bekendt med Arne Hyldahls henvendelse til politimester Kåre Skjæveland. Jeg har i samtale med Kåre Skjæveland spurgt denne, om formålet med henvendelsen fra borgmesteren var ,at få politiet til at frafalde en eventuel sigtelse mod de anmeldte personer ansat ved Sydthy Kommune. Kåre Skjæveland vil godt bekræfte, at der har været en henvendelse fra Arne Hyldahl, men ikke om indholdet af henvendelsen”.

Side 7

Uddrag fra læserbrev af den 4. juni 2002:

”Tages der særlige hensyn, når det er en person med højere social status, der begår strafbare handlinger end en simpel borger, eller er det borgmesterens henvendelse til politimesteren, som spøger i baggrunden?”.

Ingen sanktioner mod de politianmeldte embedsmænd

Det har efterfølgende ikke affødt nogen former for sanktioner fra borgmesteren eller Økonomiudvalget mod kommunaldirektør Poul Erik Bach eller it-koordinator Arne Mikkelsen, at både Datatilsynet og politimester Kåre Skjæveland har afgjort, at kameraovervågningen på IT-kontoret har været klart ulovlig, og kun på grund at en påstået forældelse ikke har medført en straf.

Ved sammenligning af it-koordinator Arne Mikkelsens afhøringsrapport af den 6. marts 2002 (bilag 22) og hans notat af den 8. februar 2002 (bilag 26) udfærdiget forud for kommunaldirektør Poul Erik Bachs besvarelse til Datatilsynet, fremgår det, at der er afgørende forskelle i opfattelsen af det skete.

It-koordinator Arne Mikkelsen har afgivet falsk forklaring til afhøringsrapporten af den 6. marts 2002 (bilag 22), idet han ikke omtaler hændelsen med de to rengøringsassistenter, hvoraf Birgit Jensen har set sig selv på en optagelse fra august 2000.

Det fremgår af mit notat af den 20. august 2002 (bilag 11), som blev afleveret til kommunaldirektør Poul Erik Bach, at jeg gik til ham med min viden om den ulovlige kameraovervågning. Som tak for mit notat blev jeg frataget alle min rettigheder (bilag 12 og bilag 13). Jeg var i tiden forinden af kommunaldirektør Poul Erik Bach blevet truet til at sige ”frivilligt op”. Hvis ikke, ville jeg blive afskediget.

Kommunaldirektør Poul Erik Bach underrettede efterfølgende ikke borgmesteren om mit notat af den 20. august 2001 (bilag 11). Det kom først frem ved min fremsendelse til borgmester Arne Hyldahl den 23. januar 2002 (bilag 1). Kommunaldirektør Poul Erik Bach har bevidst holdt oplysningerne skjult for de folkevalgte. Omvendt har det efterfølgende heller ikke haft nogen konsekvenser for kommunaldirektør Poul Erik Bach.

Politimester Kåre Skjæveland har manipuleret med beviserne

Jeg har i mit senere læserbrev af den 17. juni 2003 (bilag 23) påpeget, at politimester Kåre Skjæveland har manipuleret med beviserne, idet han har ”valgt”, at se bort fra en afgørende kamerarapport fra den 26. marts 2002 (bilag 21), som netop bekræfter mine synspunkter. Hvis denne kamerarapport blev inddraget, ville politimester Kåre Skjæveland være nødt til at sigte it-koordinator Arne Mikkelsen for den ulovlige kameraopsætning.

Dette brev er fremsendt som recommanderet brev samt som E-mail til viborg@statsamt.dk.

Med venlig hilsen

Ole Jensen

Side 8

Oversigt over vedlagte bilag:

Bemærkninger til de vedlagte bilag:

Bilag 1, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 26 er kopier fra Sydthy Kommunes arkiv, som er fremsendt i forbindelse med mit ønske om aktindsigt i min personalemappe.

På min hjemmeside www.sydthyskandalen.dk er samtlige dokumenter, som ikke er underlagt tavshedspligt tilgængelige. I tilfælde af, at spørgsmål står jeg gerne til rådighed.

1.      Ole Jensens anbefalede brev af den 23. januar 2002 fremsendt til borgmester Arne Hyldahl samt de seks øvrige medlemmer af Økonomiudvalget i Sydthy Kommune

2.      Kvittering af den 24. januar 2002 for indlevering af anbefalet brev til borgmesteren i Sydthy Kommune

3.      Ole Jensens anbefalede brev af den 6. februar 2002 fremsendt til borgmester Arne Hyldahl

4.      Kvittering af den 6. februar 2002 for indlevering af anbefalet brev til Sydthy Kommune

5.      Sydthy Kommunes brev af den 12. februar 2002 til Ole Jensen

6.      Ole Jensens telefax af den 15. februar 2002 til borgmester Arne Hyldahl

7.      Sydthy Kommunes brev af den 19. februar 2002 til Ole Jensen

8.      Uddrag fra dagsordenens punkt 13, side 57 med overskriften ”Klage fremsendt til borgmesteren”

9.      Sydthy Kommunes brev af den 27. februar 2002 til Ole Jensen

10.  Ole Jensens brev af den 10. december 2001 til Datatilsynet

11.  Ole Jensens notat af den 20. august 2002 til kommunaldirektør Poul Erik Bach

12.  Kommunaldirektør Poul Erik Bach notat af den 21. august 2002 omhandlende Ole Jensen

13.  Ole Jensens notat af den 27. august 2002 omhandlende indskrænkning af min bevægelsesfrihed

14.  Datatilsynet afgørelse af den 1. juli 2002

15.  Politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 30. juli 2002

16.  Politimester Kåre Skjævelands brev af den 22. august 2002

17.  Politimester Kåre Skjævelands afgørelse af den 25. september 2002

18. Artikel fra Thisted Dagblad fra den 10. december 2002 med overskriften ”Dømt for hæleri og tv-overvågning”

19. Tilsynsrådet afgørelse af den 2. september 2003 i kommunalbestyrelsesmedlem Jens Chr. Vangsgaard klage af den 8. april 2003

20. Uddrag fra bogen Kommunalt Folkestyre af Martin Basse og Oluf Jørgensen, 3. oplag, 1. udgave, udgivet i 1997, vedlagt side 278, 279, 280 og 281

21. Afskrift af kamerarapport af den 26. marts 2002 fra Thisted Politi udfærdiget af vicekriminalinspektør Knud Erik Sauer

22. It-koordinator Arne Mikkelsens afhøringsrapport af den 6. marts 2002

23. Ole Jensens læserbrev af den 17. juni 2003 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Urent trav af politimesteren”

24. Datatilsynets afgørelse af den 19. december 2002

25. Ole Jensens følgebrev af den 5. marts fremsendt anbefalet til de øvrige medlemmer af Økonomiudvalget i Sydthy Kommune

26. It-koordinator Arne Mikkelsens notat af den 8. februar 2002 til kommunaldirektør Poul Erik Bach

27. Ole Jensens telefax af den 11. august 2002 til borgmester Arne Hyldahl med rykker for svar på mine 18 spørgsmål af den 23. januar 2002

28. Ole Jensens E-mail af den 11. august 2002 til borgmester Arne Hyldahl med rykker for svar på mine 18 spørgsmål af den 23. januar 2002

29. Borgmester Arne Hyldahls brev af den 27. august 2002, hvor han igen meddeler, at der ikke vil ske besvarelse af mine spørgsmål. Borgmester Arne Hyldahl anser hermed sagen for afsluttet

30. Ole Jensen E-mail af den 1. september 2002 til borgmester Arne Hyldahl

31. Ole Jensens læserbrev af den 16. marts 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften "Replik til læserbrev"

32. Ole Jensens læserbrev af den 4. juni 2002 fra Thisted Dagblad med overskriften ”Hvorfor tøver politiet?”  


 

Startside ] Op ] Klage til borgmester Arne Hyldahl ] Postkvittering 24 januar 2001 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 18. november 2004