Thisted Dagblad 29. oktober 2002

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup Thy, skriver:

Dækker borgmesteren over mulig svindel med udbud?

It-koordinator Arne Mikkelsen har primo 2001 indhentet tilbud fra to leverandører, hvoraf han senest har været ansat hos den ene, ABB, inden han kom til Sydthy Kommune. Arne Mikkelsen har uden at orientere Økonomiudvalget om den rette sammenhæng i sin tidligere ansættelse anbefalet, at man valgte ABBs tilbud. Jeg har i den forbindelse fremsendt en telefax med ønske om en forklaring, men jeg har ikke modtaget noget svar. Det er muligt på min hjemmeside www.sydthyskandalen.dk  at se materialet i sin helhed.

Mit henvendelse til borgmesteren er gengivet nedenstående:

Ønske om forklaring vedrørende tilbud på edb-kabling og software

Jeg har i dag med posten modtaget det ønskede materiale vedrørende afgivelse af tilbud på ny kabling og software i forbindelse med renovering af Sydthy Kommunes edb-installation.

Det modtagne materiale er følgende:

ABB tilbud af 15. januar 2001, kr. 631.165,00

ABB tilbud af 15. januar 2001, kr. 25.650,00

ABB tilbud af 19. januar 2001, kr. 559,350,00

ABB tilbud af 19. januar 2001, kr. 25.650,00

CWO, Bdr. W. Hansen tilbud af 24. november 2000, forslag 1, kr. 83.854,00

CWO, Bdr. W. Hansen tilbud af 24. november 2000, forslag 2, kr. 101,049,00

Tilføjet efterfølgende på tilbudet med kuglepen/blyant:

60 meter x 189z, kr. 184,275,00

Føringsveje, kr. 50.000,00

X-felt, kr. 101.049,00

Samlet pris kr. 335.324,00

CWO, Bdr. W. Hansen tilbud af 1. marts 2001, telefoncentral, skønnet pris, kr. 25.000,00

KMD, tilbud af 7. november 2000 på Microsoft Select under SKI , kr. 223,627,73

KMD, tilbud af 7. november 2000 på øvrigt software, kr. 66.759,90

Jeg finder det besynderligt, at ABB endte med at få ordren, idet det af det fremsendte materiale fremgår, at CWO, Bdr. W. Hansen har været den billigste udbudsgiver.

Hvis man tager det dyreste tilbud fra CWO, Bdr. W. Hansen med en samlet pris på kr. 436.373,00 og det billigste tilbud fra AAB på kr. 559.350,00 er en forskel på de to tilbud på kr. 122.977,00. Der er heri ikke taget hensyn til tilbudet på telefoncentralen.

Hvorledes opstår denne prisforskel på de to tilbud?

Hvorfor har man valgt den dyreste leverandør?

Hvorfor er der så stor tidsforskel på indhentningen af de to tilbud fra CWO, Bdr. W. Hansen og ABB?

Hvorfor er der kun indhentet tilbud fra en leverandør på softwaren? Det drejer sig om en samlet ordre på mere end kr. 290.000,00.

Jeg udbeder mig venligst en forklaring på ovennævnte forhold.

----------------------------------------------------------

Grove beskyldninger

Thisted Dagblad har forelagt læserbrevet for borgmester Arne Hyldahl(V), der har sendt følgende svar:

De af Ole Jensen fremsatte beskyldninger er allerede efterforsket af politimesteren, der efterfølgende afviste sagen.

Politimesteren har i sin afgørelse af den 29. juli 2002 udtalt følgende til Ole E. Jensen:

"Jeg har ved min afgørelse om at indstille efterforskningen i sagen navnligt lagt vægt på, at der ikke er noget, der tyder på, at der er blevet begået ulovligheder i forbindelse med de af Dem beskrevne forhold, og at kommunen, der jo i givet fald ville være forurettet, ikke har indgivet politianmeldelse i anledning af det passerede".

Videre anfører politimesteren:

"Der foreligger ikke oplysninger om forhold, der viser, at De er klageberettiget".

Jeg har ingen som helst grund til at betvivle politimesterens efterforskning og udtalelser i sagen. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til de grove beskyldninger, som Ole E. Jensen endnu en gang fremsætter og som jeg anser for aldeles grundløse.


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 31. oktober 2002 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004